Hvem er folkene bag?

Bag Gilleleje-Isen står tre lokale ildsjæle med mange års Gilleje-strandsand mellem tæerne og havluft i lungerne.

Is-manden: Anders er uddannet journalist, men har de seneste 12 år brugt mere tid med iværksættere end med medier; som iværksætterjournalist på Berlingske, som vært på ”De 6 Hatte” på Radio24syv og som iværksætter med andres og egne virksomheder. For tre år siden vendte han tilbage til sit ophav i Gilleleje for at gøre folk gladere for deres lokalsamfund med gode, lokale historier. Nu udvider han begejstrings-skabelsen med is!

Is-handymanden: Svend er håndværker og har arbejdet som murer, indtil han i 2015 kom ud for en arbejdsulykke og brækkede ryggen. Siden har han fra sin kørestol arbejdet som fotograf og videoproducent blandt andet som redaktør på lokalmediet, Glad for Gilleleje. Håndværket har han dog aldrig sluppet og driver i dag sin egen Youtube-kanal med gode tips til indretning, byggeprojekter og andre kreative indslag.

Kokken: Christian “Morfar” Buchard er uddannet kok og har arbejdet og hentet inspiration på Michelin-restauranter verden over.  Christian designer desserter og kager, men ud over at være primær sparringspartner med ismanden leverer han også gourmetoplevelser og vinsmagninger både i og ud af huset fra vores søsterbutik “Gilleleje Vin- og Ostekælder”.

Denne hjemmeside benytter cookies for at hjemmesiden kan fungere korrekt. Fortsat benyttelse af hjemmesiden, accepteres det at siden anvender cookies. Ingen data bliver delt med 3. part.  Læs mere